Regler & Vilkår

Disse regler og vilkår er gældende for dit medlemskab:

Deltagelse i hver undersøgelse er frivillig, du kan altid melde dig ud af panelet og det vil altid være gratis at være medlem.

Dine personlige oplysninger som navn, adresse og e-mail vil aldrig blive udleveret til tredje part og anvendes udelukkende til at invitere dig til undersøgelser og/eller administrere udbetalinger.

Grundlæggende fungerer det således:

1. Når du tilmelder dig indsamler Bedo dine personlige oplysninger og opbevarer dem på forsvarlig vis (på CINT’s platform – læs mere nedenfor).

2. Når en partner ønsker at gennemføre en undersøgelse udvælger de en målgruppe (f.eks. personer i en din aldersgruppe), vi udvælger potentielle respondenter fra panelet og du modtager en invitationsmail.

3. Du starter undersøgelsen UDEN at partneren har modtaget nogen data fra Bedo (oftest vil undersøgelserne starte med nogle korte spørgsmål som gentager noget af den information du oprindeligt oplyste da du meldte dig ind, f.eks. alder, køn, etc.).

Der kan være tilfælde hvor vores partnere ønsker at stille følsomme spørgsmål om f.eks. sygdomme. Med mindre det er specifikt kommunikeret og du har afgivet din specifikke tilladelse til andet vil dine besvarelser altid være anonyme (partneren har ikke adgang til dine personoplysninger hos Bedo - og Bedo har ikke adgang til dine besvarelser af den pågældende undersøgelse).

Husk, din deltagelse er altid frivillig, så hvis der er spørgsmål du ikke ønsker at besvare kan du afbryde undersøgelsen når som helst.

Du vil ikke modtage reklamer eller markedsføring fra trediepart som følge af dit medlemskab.

Invitationer til undersøgelser vil være afsendt fra do@bedo.dk. I hver email vil der være et direkte link til den pågældende undersøgelse.

Vi forventer at du svarer ærligt når du deltager i undersøgelserne.

Vi kan ikke sige præcis hvor ofte du vil blive inviteret til at deltage i undersøgelser, da det afhænger af hvilke og hvor mange undersøgelser vores kunder bestiller.

Generelt vil du modtage flere invitationer, hvis du udfylder flere oplysninger om dig selv på din profil (fordi der så er større chance for at vi kan matche dig mod de målgrupper vores partnere ønsker at nå til deres undersøgelser).


BETALING

Hvis du afslutter en undersøgelse kan du optjene point. De point du har optjent er personlige og du kan ikke overføre dem til andre.

Optjente point kan indløses i en periode på op til fireogtyve (24) måneder efter de er optjent. Points der er ældre end 24 måneder, som ikke er indløst af dig, kan blive slettet fra din konto.

Points kan indløses til penge, som overføres via PayPal (hvorfra de kan overføres til dit kreditkort eller din bankkonto) fra CINT.

Du kan foretage udbetaling når du har optjent points til en værdi af mindst 80 kr.

I begyndelsen af hver undersøgelse får du oplysninger om antallet af point, du kan tjene.

Vi accepterer ikke at være ansvarlig på nogen måde for skattemæssige konsekvenser eller pligter, der måtte opstå som følge af point eller andre incitamenter udstedt eller indløst.

Hvis du overtræder vilkårene kan du miste alle de points eller andre incitamenter, som du har tjent.

Vi accepterer ikke noget ansvar for dig i forhold til de point du har tjent.


CINT

Bedo’s panel administreres på en platform leveret af CINT (Luntmakargatan 18 1TR, 111 37 Stockholm, Sverige, Org. Nr.: SE 556559-8769).

Du kan læse mere om CINT her: www.cint.com

CINT har sine egne regler og vilkår som du også er underlagt når du deltager i undersøgelser.

Du kan se CINT’s regler og vilkår her: https://www.cint.com/panelist-terms/


DINE FORPLIGTELSER

Det vigtigste er at du forpligter dig til at svare ærligt på undersøgelserne.

Vi forbeholder os ret til at udelukke personer, hvor der er mistanke om sandfærdigheden af deres svar samt personer, der er ansat i reklame, medie eller analysebranchen.

Hvis du udelukkes, vil alle dine data og eventuelt optjente points blive slettet.

Det er kun tilladt at have en konto. Såfremt det konstateres at du har flere konti, vil alle konti blive slettet uden yderligere varsel (og du vil miste eventuelt optjente points og andre incitamenter).

Dit medlemskab er uden tidsbegrænsning og du kan være medlem så lang tid at du selv ønsker det. Dog forbeholder vi os ret til at slette 'ikke aktive medlemmer', dvs. medlemmer, der i en periode på 12 måneder ikke har besvaret 1 eller flere spørgeskemaer samt medlemmer, hvis e-mailadresse har været ugyldig i en periode på 12 måneder eller mere.

Du kan til enhver tid melde dig ud. Ved udmeldelse slettes alle dine personlige oplysninger samt eventuelt optjente point.


Disse regler og vilkår ændres løbende. Du kan altid finde de gældende regler og vilkår her.